Efter generalforsamlingen underholdt Søren Korshøj, som er en fremragende trubadur og historiefortæller og han faldt i publikums smag.
Se en enkelt af hans sange i videodelen.

Efter generalforsamlingen underholdt Søren Korshøj, som er en fremragende trubadur og historiefortæller og han faldt i publikums smag.
Se en enkelt af hans sange i videodelen.

Bestyrelsens beretning for året 2019

Formanden Henning Pedersen fremlagde bestyrelsens beretning med følgende ord: Endnu et år er passeret i visens venners historie. Et år, hvor vi desværre endnu en gang har måttet konstatere nedgang i medlemstallet. En udvikling som vi desværre kan se i mange viseforeninger landet over. Vi har netop ændret vores kontingentsystem så man kommer gratis ind til vores normale arrangementer. Om det så betyder flere medlemmer fordi det er gratis at komme til arrangementerne eller vi mister medlemmer pga af højere pris vil tiden vise.

Et andet problem er at få besat bestyrelsesposterne. Vi bliver alle ældre og det kan blive sværere at magte opgaven med bestyrelses arbejde. Lars Nielsen og Ulla Wegge har af helbredsmæssige årsager bedt om at fratræde, men står til rådighed, hvis hjælp ønskes.. Vi er derfor rigtig glad for at Anita Schwartz og Jette Olsen har invilget i at indtræde i bestyrelsen og håber Laila Schwerdtfeger vil følge med som suppleant

Vi har i årets løb været ude og optræde en del gange. I starten af året blev det til 2 ture til København hvor vi bl.a. underholdt ved Fredagsklubbens nytårskur. Ved Havnenes dag i Faxe Ladeplads underholdt formanden og igen i år var der bud efter Julenisse holdet til de lokale børnehaver. De har allerede booket os igen til 2020.

Vi har besluttet, at der skal være en sommerudflugt den 6. juni 2020  og satser på en guidet rundvisning på Nordisk Film. Efter sigende skulle det stadig være muligt at se Olsen Banden.

Visens venner Østsjælland kan næste år fejrer 25 års jubilæum. Hvordan det skal fejres er endnu ikke bestemt, og hvad der sker derefter er i det uvisse. Hvis det ikke lykkes at få tilført nye medlemmer og ikke mindst nye aktive, er det ikke svært at se hvad vej det går. Men så længe vi stadig har penge på bogen er det bestyrelsens holdning, at de medlemmer vi har, skal have fuld valuta for deres kontingent, og vi vil i bestyrelsen gøre alt for det skal lykkes.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget

Under valgene sker der en en udskiftning i bestyrelse, som nævnt i beretningen, se den nye bestyrelse under Bestyrelsen 2020

Del siden